Den 8-9.10.2003
GRAND CANYON
Da vi havde stillet sulten efter alt skyderiet og havde været forbi Hoover Dam, gik turen videre mod Grand Canyon, hvor vi kom forbi en hel del forskellige former for natur. Bemærk det første billede til venstre her nedenfor, hvor man bare har skåret igennem bjergene for at lave vejen (Kør musen over billedet for at se endnu et eksempel). Billedet i midten er faktisk hverken ude af fokus eller sløret, sådan så der bare ud i skumringen med de forskellige bjerge i lag bag hinanden. Det var utrolig flot.
Fra Las Vegas kørte vi først de 60 km. til Hoover Dam. Derfra 285 km. til byen Williams, hvor vi overnattede og kørte så næste morgen de sidste 100 km. til Grand Canyon:
Ankomst til Grand Canyon - smuk som altid :o)
Bjerggeder og en kondor mødte vi også. Kondorerne er for få år siden blevet genudsat i Grand Canyon national parken, hvor befolkningen er vældig stolte over, at de faktisk klarer sig ret godt. Det var en enorm fugl og et utrolig smukt syn at se den flyve. (Kør musen over begge billeder for zoom eller alternativt billede).
Igen og igen skulle Jan liiige teste helt præcis, hvor langt der var ned.
Da planen var, at vi den følgende dag skulle gå ned af "Bright Angel Trail", hvilket er 2/3 ned til Colorado River, tog vi denne dag en lille øve tur ned af én af de andre stier, bare lige for at se om vi var helt sindssyge eller om det mon nok ville kunne lade sig gøre?!
Sådan så vejene ud, så det var nemt nok at gå nedad, men den anden vej - se det var en helt anden historie.
Solnedgangen er ualmindelig smuk i Grand Canyon:
Som ses på billedet, nåede vi op lige inden solen var gået helt ned.
Og endda i tide til at få taget de obligatoriske par billeder ;o)
Godnat og sov godt. Vi fik os alle et enkelt glas vin og gik så ellers på hovedet i seng. Der var en meget lang dag i vente næste morgen!!!